Da Mads Lykke Berggreen første gang hørte om Chat GPT for et par år siden, fattede han straks interesse for det. Både fordi det fascinerede ham, men også fordi han som professionel fundraiser og retoriker kunne se, at han ville blive udfordret på sin faglighed af sprogmodeller som Chat GPT.
“Det har altid været min trumf, at jeg var god til at skrive. Men jeg kunne se, at det ikke ville have samme værdi længere, fordi Chat GPT potentielt kunne skrive lige så godt som mig, og endda virkelig hurtigt. Så jeg besluttede mig for, at jeg skulle med på bølgen og blive superbruger af det,” siger Mads Lykke Berggreen, der er forperson for DARMA (Danish Association for Research Managers and Administrators) og til daglig arbejder som chefkonsulent i forskerstøtteenheden på Via University College.
Hvordan bruger du kunstig intelligens som værktøj i dit arbejde med at søge forskningsfonde?
“Jeg har arbejdet med fundraising i over ti år, og det plejede altid at være op til forskeren at skrive første udkast. Men nu er jeg begyndt at interviewe forskeren ud fra hvert af de afsnit, der skal være i ansøgningen. Så skriver jeg det i stikordsform og får Chat GPT til at skrive første udkast. Den metode gør, at jeg nu kan lave ret kvalificerede udkast, som forskeren så kan redigere videre i,” siger Mads Lykke Berggreen og fortsætter:
“Det andet jeg bruger AI til er redigeringsopgaver såsom hjælp til at skære overflødige ord fra eller forkorte en tekst for at komme under anslagskravene. At reducere tekst og at oversætte fra dansk til engelsk er den enormt god til.”
God til redigeringsopgaver
Hos Danske Hospitalsklovne er det også redigeringsopgaver, som kunstig intelligens bliver anvendt til indtil videre. Det fortæller Cecilie Dinesen, der er program- og udviklingschef hos Danske Hospitalsklovne og arbejder med at søge støtte fra fonde.
“Det kan være hjælp til at forkorte tekst eller skrive et resume af en tekst, for eksempel. Så kunstig intelligens er noget vi er i gang med at bruge, men stadig på et meget udforskende stadie, hvor vi afsøger mulighederne. Vi har en plan om at implementere det mere strategisk, men vi er stadig i begyndelsesfasen”, siger hun.
Ifølge Kim Skytte Graae, der er fundraisingekspert og seniorkonsulent hos Online Fundraising er flere organisationer begyndt at bruge kunstig intelligens til redigeringsopgaver.
“Jeg oplever klart, at der er en interesse for det, og at branchen bruger det, men til assistentopgaver såsom hjælp til udkast til tekster,” siger han og fortsætter:
Brugen af kunstig intelligens er tit og ofte drevet af enkeltpersoner i organisationerne
Kim Skytte Graae – seniorkonsulent, Online Fundraising
“Brugen af kunstig intelligens er tit og ofte drevet af enkeltpersoner i organisationerne, mere end at der er tale om en egentlig overordnet strategisk vision. Det er i hvert fald min klare oplevelse, at det er få nøglemedarbejdere, der synes, at det er interessant, så det kommer nedefra og op i organisationerne,” siger Kim Skytte Graae.
Interesse i branchen
Dennis Hørmann, der er partner i fundraisingvirksomheden fundraiseren.dk, oplever også, at der er interesse for kunstig intelligens blandt de foreninger og organisationer som han rådgiver og underviser.
“Vi er ude i Fondsdanmark og snakke med frivillige og ansøgere hver uge, når vi holder kurser, og det er meget sjældent i dag, at der er et kursus, hvor der ikke bliver stillet spørgsmål om AI,” siger Dennis Hørmann, som ikke selv benytter sig af kunstig intelligens professionelt endnu, men som alligevel kan se et stort potentiale i det.
“Jeg tror, der er rigtig mange ting at hente i det, hvis man begynder at tænke sine ansøgninger mere i delelementer og får input fra for eksempel Chat GPT. Dét, der faktisk ofte er udfordringen for mange, er at få en projektbeskrivelse kondenseret ned til et executive summary på en side. Der tror jeg, der ligger en kæmpe gevinst ved brugen af AI og Chat GPT, som ikke kun kan generere information, men også afgrænse data, så man kan få lavet en skarp one-pager, man kan bruge til fondsdialog og til at blive skarp på sin kernefortælling. Det tror jeg, der er mange, der vil komme til at bruge det til.”
Tror du, kunstig intelligens vil komme til at skrive hele ansøgninger?
“Hvis vi snakker om foreningerne, så bliver det et værktøj til at lave ansøgninger, det er der ingen tvivl om. Der kommer det til at handle om at give maskinen en masse viden, så den kan lave en ansøgning på baggrund af det. Det tror jeg bliver et stort marked, der bliver meget efterspurgt, fordi tiden er knap, når man er frivillig, og man har nødvendigvis heller ikke kompetencerne til at fundraise, og der tror jeg, man kan bruge Chat GPT meget,” siger Dennis Hørmann.
Fire ansøgninger på en time
Mads Lykke Berggreen, der arbejder med fundraising til forskningsprojekter, vurderer, at den slags ansøgninger endnu ikke kan laves fuldt ud af robotter, så her er kunstig intelligens et hjælpeværktøj.
“Hvis man søger lidt mere avanceret, som er mit ‘day job’, så kræver det lidt mere ‘promting’ og lidt mere ‘håndholdthed’. Men der er ikke noget til hinder for, at robotten kan skrive hele ansøgningen, hvis det er en lille ansøgning til en almennyttig fond. Det har jeg også gjort,” siger Mads Lykke Berggreen og fortæller, at han har hjulpet sin far med at søge penge til en ny bådebro til hans sejlklub.
Her gjorde han brug af Chat GPT og genererede fire ansøgninger til fire forskellige fonde på blot en time.
Hvordan vil du vurdere kvaliteten af ansøgningerne, som Chat GPT genererede for sejlklubben?
“Den kan levere en rigtig god standardvare. Grundfagligheden, altså alt det der skal være der, kan den sagtens levere i høj kvalitet. Vi rettede ansøgningerne igennem manuelt og rensede dem for nogle lidt for kunstige ord og høflighedsfraser, men det tog ikke mere end fem minutter at redigere. Så det blev en højt kvalificeret, måske lidt generisk og kedelig ansøgning,” siger han og tilføjer, at man med fordel kan tilføje passager selv, hvis man for eksempel har en sjov anekdote, der kan tilføre ansøgningen et glimt i øjet.
Potentiel netto-tilvækst
Dennis Hørmann fra fundraiseren.dk, som rådgiver mange foreninger og mindre organisationer, spår en tilvækst af AI-generede fondsansøgninger i den del af branchen.
“Dét der mange gange afholder folk fra at søge er, at det tager lidt lang tid, så hvis der kommer en løsning der gør, at det bliver meget nemmere, så vil der nok komme en netto-tilvækst i forhold til antallet af ansøgninger,” siger Dennis Hørmann, men påpeger, at det vil være umuligt at afgøre, hvor stor en del af en eventuel tilvækst, der vil kunne tilskrives kunstig intelligens, fordi der i forvejen er stor vækst i antallet af fondstilsagn årligt.
Ifølge Dennis Hørmann er der mange, der arbejder ustruktureret med fundraising og tænker jo flere, jo bedre. Og der vil kunstig intelligens gøre det nemmere, fordi det er et tryk på en knap at generere endnu en ansøgning.
Det er kommet for at blive i forhold til ansøgninger. Det er bare et spørgsmål om, hvornår det kommer til at eksplodere fuldstændig, det er jeg slet ikke i tvivl om. Og så bliver fondene jo nødt til at forholde sig til det
Dennis Hørmann – Partner, fundraiseren.dk
“Det er kommet for at blive i forhold til ansøgninger. Det er bare et spørgsmål om, hvornår det kommer til at eksplodere fuldstændig, det er jeg slet ikke i tvivl om. Og så bliver fondene jo nødt til at forholde sig til det, uanset om de vil det eller ej, og også selv få nogle værktøjer til det,” fortsætter Dennis Hørmann.
Nyt land bliver udforsket
Både Mads Lykke Berggreen fra DARMA og Cecilie Dinesen fra Danske Hospitalsklovne fortæller, at de aktuelt arbejder på at udvide anvendelsen af kunstig intelligens i deres arbejde.
“Nogle af de opgaver jeg før udførte manuelt, har jeg prøvet at udføre via AI samtidig for at se, om jeg kunne replikere det, jeg kan selv. Det har været min måde at lære det på. Og efter at have øvet mig i et stykke tid kan jeg se, at det kan jeg efterhånden,” siger Mads Lykke Berggreen.
Et eksempel på en arbejdsopgave, som Mads Lykke Berggreen både har udført manuelt og via AI er udarbejdelsen af en såkaldt ‘gender equality plan’, som man skal have for at kunne søge EU-midler.
“Det brugte jeg rigtig meget tid på at udvikle manuelt, da det var et nyt fagfelt for mig. Jeg brugte nok ca. tre uger. Men nu har jeg lavet en ‘gender equality-robot’, så jeg vil kunne gøre det på en dags arbejde næste gang. Jeg har ikke gjort det endnu, da det er ikke en opgave jeg kommer til at udføre igen – robotten er rent ”proof of concept” for mig, men det er det, der er potentialet,” siger han og tilføjer:
“Det er først lige begyndt at blive tidsbesparende for mig, fordi jeg har brugt så lang tid på at sætte mig ind i det.”
Hos Danske Hospitalsklovne arbejder fundraiserne også på, om de i højere grad kan bruge kunstig intelligens til at gøre ansøgningsprocessen smartere.
Der kan også være muligheder i udviklingsfasen, hvor kunstig intelligens kan hjælpe med at finde synergier mellem en fonds strategiske områder og vores arbejde
Cecilie Dinesen – program- og udviklingschef, Danske Hospitalsklovne
“Der kan også være muligheder i udviklingsfasen, hvor kunstig intelligens kan hjælpe med at finde synergier mellem en fonds strategiske områder og vores arbejde,” siger Cecilie Dinesen og påpeger, at det ikke er noget, de gør endnu, men er et område, hvor de ser et potentiale.
“I vores ledelse har vi haft en fælles drøftelse af, hvilke muligheder vi kan se inden for de forskellige forretningsområder og på tværs af organisationen. Det er en proces, der er startet for et halvt års tid siden,” siger Cecilie Dinesen og understreger, at Danske Hospitalsklovne udelukkende ser AI som et værktøj i processen og dermed ikke kan se en fremtid i at bruge kunstig intelligens til at generere hele ansøgninger.
Retningslinjer på vej
Arbejdet i ledelsesgruppen hos Danske Hospitalsklovne skal munde ud i et sæt retningslinjer for brugen af kunstig intelligens i organisationen.
“Vi er i gang med at drøfte i ledergruppen, hvordan vi ruller det ud i vores organisation. Hvad er det for nogle rammer, der skal være for medarbejdernes brug af kunstig intelligens? Hvad er det vi vil bruge det til? Hvad er det, vi ikke vil bruge det til?,” siger hun.
Og netop dét med, hvad man vil og hvad man ikke vil bruge kunstig intelligens til, fremhæver både fundraisingekspert Kim Skytte Graae og Dennis Hørmann som noget, der er vigtigt at forholde sig til.
“Der er et stort område, jeg tænker, man skal være meget påpasselig med, for eksempel rettigheder, personfølsomme oplysninger, GDPR og sådan nogle ting. Vi kan ikke se konsekvenserne af det endnu, siger Dennis Hørmann og bliver suppleret af Kim Skytte Graae:
“En af de mest interessante diskussioner i nogle af de netværk, jeg deltager i, er i virkeligheden, at man gerne vil bruge de her værktøjer, men at man også er opmærksom på organisationernes troværdighed, og at man ikke kommer til at dele noget med AI, som man ikke må i forhold til GDPR og den slags. Fordi organisationerne lever af deres troværdighed, er det min opfattelse, at de går meget forsigtigt til værks på dette område. Nysgerrigheden er der, men man ønsker ikke at lave noget, der kompromitterer ens troværdighed,” siger han.
Alt det AI ikke kan - endnu
Selv om der er meget, kunstig intelligens kan, er der også meget, den ikke kan - endnu.
“Der er mange der bruger Chat GPT uhensigtsmæssigt som et søgeværktøj, og det er den ikke god til. Det kan være besnærende at få den til at udfylde faktaafsnit i en fondsansøgning, men den er ikke god til fakta. Hvis ikke den har fakta, finder den bare på noget,” siger Mads Lykke Berggreen.
Desuden advarer han imod, at autogenereret tekst kan blive upersonligt, hvis man ikke er god til at bruge det, og hvis man ikke giver det et menneskeligt ‘touch’ med lidt personlig finesse.
Cecilie Dinesen fra Danske Hospitalsklovne har også oplevet Chat GPT komme til kort.
“Det har helt sikkert nogle potentialer, netop i forhold til tekstredigering, skærpelse af sprog og generering af resuméer, men der er helt sikkert også noget, den ikke kan, så derfor er det vigtigt stadigt at bevare sin kritiske sans,” siger hun.
Noget af det, som Cecilie Dinesen havde håbet på, at kunstig intelligens ville kunne, var at lave visualiseringer, modeller og grafiske opsætninger af eksempelvis tidsplaner, men her oplever hun ikke, at Chat GPT brillerer.
“Jeg tænkte, ej, hvor kunne det være smart og gjorde forsøget. Jeg uploadede en tidsplan, men jeg fik simpelthen det rene volapyk ud. Det var i hvert fald ikke der, den brillerede," siger Cecilie Dinesen og tilføjer, at hun endnu ikke har afsøgt, om der er andre tjenester, der vil kunne netop det.
Mennesker er ikke overflødige
Frygten for, at robotterne kommer og tager vores jobs, kan man godt lægge på hylden, hvis man spørger Mads Lykke Berggreen.
“Det er en spændende tid for vores fag, og jeg har jo også den kasket på, at jeg er forperson for DARMA, og jeg ved, der er rigtig mange, der er nervøse for deres job og nervøse for, om de kan nå at stå på teknologien eller risikerer at blive arbejdsløse. Jeg er ikke nervøs for folks jobs, så længe de forholder sig aktivt til, hvordan de skal interagere med teknologi. Jeg tror ikke, vi alle sammen behøver at blive eksperter i det, men jeg tror man skal finde ud af, hvad er ens rolle i det post AI,” siger han og fortsætter:
“Der er stadig brug for et menneske til at give ansøgningen det der ‘ekstra’ og til at få den gode idé.
Mads Lykke Berggreen – Forperson, DARMA
“Der er stadig brug for et menneske til at give ansøgningen det der ‘ekstra’ og til at få den gode idé. Robotterne replicerer det data, de er lavet på, så de er ikke kreative og de kommer ikke med noget nyt. De kender en genre og fylder en form, men det kreative skal stadig komme fra mennesker. Jeg tror også, vi kommer til at få en ny ‘opmærksomhedsøkonomi’, hvor personligt fremmøde og opkald i stedet for e-mails vil få en højere værdi i fremtiden, og derfor tror jeg stadig, at mennesket er en vigtig del af denne her proces.”
Mads Lykke Berggreen og Dennis Hørmann vurderer desuden begge, at der er behov for, at dem der bruger AI i deres fondssøgning har en grundfaglighed:
“Jeg tror, at for dem som forstår fundraising som disciplin vil kunstig intelligens kunne gøre deres ansøgninger endnu mere målrettede og bedre - både bedre ansøgninger og at det er de rigtige steder, man søger,” siger Dennis Hørmann og bakkes op af Mads Lykke Berggreen:
"Lige nu vurderer jeg, at det er ret let at lære en god fundraiser at bruge kunstig intelligens. Men jeg ville have svært ved at lære en der ikke havde en kernefaglighed i faget, hvordan man fundraiser gennem kunstig intelligens, fordi man bliver nødt til at se på outputtet og vurdere, om det er godt. Det rammer helt skævt en gang imellem, og hvis man ikke har kernefagligheden, kan det være svært at vurdere, hvad der er godt,” slutter han.